Specialindrettet, moderne MX-værksted med højt til loftet

Vi sætter en ære i at have orden i tingene og have det rette udstyr til reparation af din MX, ATV og MC

AH Racing & MC er et moderne MX, ATV og MC-værksted, hvor vi sætter en ære i at have 100% styr på tingene. Vi holder værkstedet rent og pænt, fordi det giver et godt og overskueligt arbejdsmiljø og i sidste ende giver det dig en god og tryg oplevelse som kunde.

Selvom vi har haft værkstedet siden 2007, sørger vi for løbende forbedringer, justeringer og nyindkøb, for at holde os up to date på alle brands.

Vi holder os også hele tiden opdateret med specialværktøj og ny viden, og har diagnoseværktøjer til alle mærker.

Vi udfører alle typer reparationer af MX, ATV og MC. Værkstedet har specialindrettede arbejdsstationer til mange opgaver, fx et lyddæmpet rum med vindtunnel, rullefelt og avancerede måleværktøjer.

Vi har også et særligt rum kun til service og specialopsætning af affjedring.

Du er mere end velkommen hos os ...

Når du besøger os, er du altid velkommen ude på værkstedet, hvor du kan få en snak med Anders, som med kyndig og erfaren hånd leder værkstedet. Vi ved at tryghed, viden og kvalitet betyder alt for kunden.

MX Affjedring MX Service MX rullefelt MX Reservedele