Persondata politik

Dataansvarlig:

AH Racing ApS, Mejrupvej 14, Simmelkær, 7451 Sunds. Danmark
CVR nr.: 37832375

Indledning
Denne politik om indsamling og behandling af personoplysninger og anvendelse af cookies beskriver, hvordan AH Racing ApS, CVR-nr. 37832375 som dataansvarlig indsamler og behandler personoplysninger om dig som kunde eller medarbejder hos en af vores kunder, når du besøger og bruger vores hjemmeside. Når du anvender vores Produkt og afgiver dine personoplysninger til os, accepterer du, at denne Politik finder anvendelse.

 

Hvilke personoplysninger indsamler vi og til hvilke formål?

  • Når du bruger vores Produkt, indsamler vi oplysninger om dig ved brug af cookies. Disse oplysninger omfatter din browsertype, dine søgetermer på vores Produkt og dets websites, din IP-adresse og informationer om din computertype (herefter ”Cookiedata”). Cookiedata bruger vi generelt til at forbedre vores Produkt, forbedre konverteringen på vores websites og foretage målrettet markedsføring.
  • Når du bruger vores Produkt, indsamler og behandler vi personoplysninger om dig for at kunne levere Produktet korrekt til vores kunder. Disse data er både indsamlet af os og afgivet af dig og omfatter navn, adresse, e-mail, telefonnummer, log over aktivitet ved brug af Produktet (herefter ”Generelle Kundedata”).
  • Vi beder dig om at lade være med at indtaste såkaldte følsomme personoplysninger nogen steder i vores Produkt, herunder i kommentarfelter, supportchat eller lignende felter, som måtte blive gjort tilgængelig for dig. Følsomme personoplysninger omfatter oplysninger om race, etnicitet, religion eller filosofisk overbevisning, seksuel orientering, helbred, politisk standpunkt eller fagforeningstilhørsforhold.

 

Hvad er grundlaget for vores behandling?

  • Vores behandling af Cookiedata foretages, fordi behandlingen er nødvendig for, at vi kan varetage vores legitime interesser i at forbedre brugeroplevelsen ved brug af vores Produkt og tilbyde vores kunder de mest relevante tilbud.
  • Vores behandling af dine Generelle Kundedata foretages, fordi behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen om køb af vores produkter med dig.

 

Videregiver vi dine personoplysninger til andre?

  • Vi videregiver kun dine personoplysninger til andre, hvis lovgivningen tillader det.
  • Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores tjenester bedst muligt. Disse eksterne leverandører kaldes databehandlere og behandler i visse tilfælde dine personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun dine personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

 

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

  • Vi sørger for løbende at slette dine personoplysninger, når de ikke længere er relevante for de formål, vi har indsamlet dem til. Vi beholder dog dine personoplysninger i det omfang, at lovgivningen kræver det, som det eksempelvis er tilfældet med bogføringsdata omfattet af bogføringsloven.

 

Hvilke rettigheder har du som registreret?
Du har som registreret en række rettigheder, som vi kan hjælpe dig med. Dine rettigheder omfatter følgende:

  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, med hvilke formål vi behandler oplysningerne, og om vi videregiver personoplysningerne til andre.
  • Du har ret til at få berigtiget urigtige personoplysninger om dig.
  • Du har i visse tilfælde ret til at få slettet visse af dine personoplysninger.
  • Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, sådan at vi kun opbevarer dine personoplysninger i en given periode.
  • Du har ret til såkaldt dataportabilitet af de personoplysninger, du har afgivet til os, for så vidt angår de personoplysninger, som vi har indsamlet på baggrund af dit samtykke, eller fordi vi skal bruge personoplysningerne til opfyldelse af en kontrakt med dig.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af årsager og forhold, der vedrører din særlige situation
  • Såfremt vi har indhentet dit samtykke til en del af vores behandling af dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke, hvorefter personoplysningerne indsamlet på baggrund af dit samtykke vil blive slettet.
  • Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, skal du henvende dig på den e-mail, der fremgår bagest i denne Politik under kontakt.
  • Vi bestræber os på at gøre alt for at imødekomme dine ønsker vedrørende vores behandling af personoplysninger. hvis du på trods heraf ønsker at klage, kan dette ske til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).

 

Ændringer i denne Politik
Den hurtige udvikling af internettet og i samfundet generelt betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre denne Politik. Gør vi det, retter vi datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside.

 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne Politik, eller hvis du vil gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@ah-racing.dk.

Dette er version 1 opdateret i Maj 2018.